­
header
Hvorfor er en stambog vigtig?
Kilde: www.dansk-kennel-klub.dk

Når man har bestemt sig for, hvad for en slags hund, man vil have, så finder man tit sælgeren gennem en avisannonce eller på internettet.

Og her skal man tænke sig godt om.

Hvis man gerne vil have en blandingshund eller give en ”genbrugshund” et nyt hjem, så skal du henvende dig til et rigtigt internat, der tilhører en af de anerkendte dyreværnsorganisationer. Hold dig fra diverse hundeformidlinger og hundehandlere! Deres hovedformål er at tjene penge på handel med hunde – og det giver sjældent noget godt liv for hundene.

Hvis man har bestemt sig for en racehund, så skal man gøre tre ting:

For det første skal man gardere sig mod hundehandlere. Det kan man gøre ved at være på vagt, hvis sælgeren tilbyder mange forskellige racer. Og ved, at man sikrer sig, at sælgeren har en fast adresse, som man kan finde i en vejviser eller telefonbog. Alt for mange er blevet snydt af sælgere, som tilbyder at aflevere hvalpen hos køberen og som har en mobiltelefon med taletidskort, så man ikke kan finde sælgeren, hvis der viser sig at være noget galt med hvalpen.

For det andet skal man sikre sig, at ens hvalp har en stambog fra Dansk Kennel Klub. Hvem som helst med en PC kan jo lave en hjemmelavet stambog og selv opdigte, hvem der er forældre og bedsteforældre til din kommende hvalp. Der er sågar privatpersoner, der har oprettet forretning på nettet, hvor man selv – mod betaling naturligvis – kan oprette en stambog med de oplysninger, man nu selv har lyst til. Så værdien af en stambog står og falder med, at man kan stole på de oplysninger, der står om hvalpens afstamning.

Mange synes i første omgang, at det er lige meget med stambogen, for de har ikke tænkt sig, at deres hund skal have hvalpe. Men en stambog er det redskab, der har hjulpet opdrætterne med at lave de dejlige og meget forskellige hunde, vi har i dag – f.eks. supergode jagthunde eller effektive po-litihunde eller velfungerende selskabs- og familiehunde.

Ved at sætte sig ind i afstamningen kan man få en ret klar fornemmelse af, hvordan de kommende hvalpe bliver. Selve stambogen koster under 300 kr., så dét, der nogle gange gør en stambogsført hvalp dyrere, er altså ikke prisen på stambogen, men den indsats med at finde gode avlsdyr, undersøge for arvelige sygdomme og den slags, som ligger bag ved stambogsføringen.

For det tredje anbefaler Dansk Kennel Klub, at man anskaffer DKK’s købsaftale, inden man overhovedet tager kontakt til sælgeren første gang. Med den i hånden får man tænkt sig godt om, inden man går ud og falder for en dejlig hvalp.

På Dansk Kennel Klubs hjemmeside kan man finde mange nyttige oplysninger om anskaffelse af hund og man kan finde en oversigt over hvalpe, der er til salg – dem finder man på ”hvalpelisten” – og over kenneler, som måske ikke har hvalpe lige nu, men hvor du kan blive skrevet op, til når der kommer et kuld – dem finder man i ”opdrættervejviseren”.

En kennel er et vidt begreb. Fælles for DKK’s kenneler er, at de selv opdrætter de hvalpe, de sælger, og at de stort set altid kun har en eller to, måske tre racer. Når man hører ordet kennel, så tænker mange straks på lange rækker af bure med hunde i. Der findes forholdsvis få store kenneler, men lagt de fleste DKK kenneler består af en familie med 3-5 voksne hunde, som får et kuld hvalpe en gang i mellem.

Derfor kan man heller ikke altid finde præcis den race, man gerne vil have, med det samme. Men vi taler om et kommende familiemedlem, som man forhåbentlig skal leve sammen med de næste 10-12-14 år. Og så synes vi, at det er værd at vente på den rigtige hvalp.

Kun få har tænkt over, hvad en stambog egentlig er. Og mange synes i første omgang, at det er lige meget med stambogen, for de har ikke tænkt sig, at de skal på udstilling eller at deres hund skal have hvalpe. Men en stambog er det redskab, der har hjulpet opdrætterne med at lave de dejlige og meget forskellige hunde, vi har i dag – f.eks. supergode jagthunde eller effektive politihunde eller velfungerende selskabs- og familiehunde. En stambog er en anetavle, altså et dokument, som viser hundens ”stamtræ”, så man kan følge med i avlen og få en ret klar fornemmelse af, hvordan ens kommende hvalp kan forventes at udvikle sig.

Selve stambogen koster under kr. 300, så dét, der nogle gange gør en stambogsført hvalp dyrere, er altså ikke prisen på stambogen, men den indsats med at finde gode avlsdyr, undersøge for arvelige sygdomme og den slags, som ligger bag ved stambogsføringen.

Det siger selv, at stambogen kun har værdi, hvis man kan stole på de oplysninger, som står i den. Hvem som helst med en PC kan jo lave en hjemmelavet stambog og selv opdigte, hvem der er forældre og bedsteforældre til din kommende hvalp. Der er sågar privatpersoner, der har oprettet forretning på nettet, hvor hvem som helst – mod betaling naturligvis – kan oprette en stambog med de oplysninger, man nu selv har lyst til.

Så værdien af en stambog står og falder med, at man kan stole på de oplysninger, der står om hvalpens afstamning. Dansk Kennel Klub udsteder – som den eneste FCI-anerkendte organisation i Danmark – stambøger i overensstemmelse med FCI’s internationale bestemmelser.

Vær bl.a. på vagt, hvis du møder forkortelsen fra en spansk piratorganisation F.C.I. (altså med punktummer), som også kan findes på danske stambøger fra organisationer uden for DKK.

At finde hvalpen

Når man ser kreativiteten hos annoncører, som skal sælge hvalpe, så kan man godt forstå, at det kan være svært for køberne at gennemskue situationen. Men der er faktisk mange gode grunde til ikke at vælge med bind for øjnene.

Langt de fleste hvalpekøbere finder i dag deres hvalp på internettet. Det er også her, langt de fleste DKK-stambogsførte hvalpe bliver fundet – enten i individuelle annoncer eller via DKK’s eller specialklubbens hvalpelister. Det behøver der ikke være noget som helst galt i, hvis man som køber har sat sig lidt ind i forholdene på forhånd

Man ved hvad man køber

Der er ingen myndigheder, som fører kontrol med hundeavl. Det ville også næsten være umuligt, fordi en stor del af de danske hvalpe avles hjemme hos private familier, så ”dyneløfterkontrollen” ville være nærmest umulig at varetage. Når man køber en hund med DKK-stambog, så kan man forvente at få en såkaldt ”racetypisk” hund. Det er vigtigt, fordi man som køber har nogle forventninger til både hundens udseende, mentalitet og funktion. Det kan være temmelig vhygge-ventelinjeanskeligt at se på en ukendt hvalp i 8-ugers alderen, hvordan den vil udvikle sig frem til voksenalderen. Der får køberen af DKK-hunden en stor sikkerhed, fordi hvalpens aner kendes mange generationer tilbage.

Man kan deltage i flere aktiviteter

Mange racespecialklubber og mange aktiviteter under FCI (FCI er den internationale paraplyorganisation for ca. 85 nationale kennelklubber i hele verden) stiller krav om stambog på hundene for deltagelse i diverse aktiviteter som f.eks. træning, prøver, konkurrencer og udstillinger. En DKK-stambog giver adgang til deltagelse, og ofte viser det sig, at køberen får lyst til at være med til aktiviteter, som han/hun slet ikke havde kendskab til ved anskaffelsen af hvalpen.

DKK opdrættere er veluddannede

Over 2.000 af DKK’s ca. 2.500 såkaldte kennelmærkeindehavere har gennem de seneste 10 år gennemført DKK’s opdrætteruddannelse. I dag kan man ikke erhverve et kennelmærke uden at have gennemført uddannelsen. Herudover tilbyder DKK løbende kurser til både opdrættere og andre medlemmer, således at man generelt må sige, at opdrætterne har en solid viden om avl og opdræt. Denne viden betyder også, at opdrætterne er opmærksomme på, hvordan deres hvalpe bliver præget og socialiseret, så de kan blive velfungerende i deres nye familier.

DKK har fokus på helse

Hunde kan – lige som os mennesker – komme til at fejle alt muligt. Det gælder både stambogsførte hunde, racehunde uden papirer og blandingshunde.(herunder design racer!!) DKK ser det som en vigtig opgave at samle og formidle information om hundes helse. Det gør de på mange forskellige måder i samarbejde med bl.a. life.ku (Landbohøjskolen), praktiserende dyrlæger, opdrættere og hundeejere. Nogle tror, at stambogsførte hunde er mere syge end hunde uden stambog. Det er forkert. Mange, som vælger at avle hvalpe uden stambog, gider bare ikke beskæftige sig med helseproblemer og synes, det er nemmere bare at lade som ingenting, og måske vælge slet ikke at undersøge deres avlsdyr for invaliderende lidelser. Mange racer har ikke behov for særlige sundhedsundersøgelser. Men for nogle racer stilles der krav om særlige sundhedsundersøgelser. I andre racer er der tale om anbefalede undersøgelser.

Tænk hele vejen

Anskaffelsesprisen er kun en absolut mindre del af det, som det koster at have hund i 10-12-14 år. Derfor er det ikke afgørende at spare måske nogle tusinde kroner på at købe en hvalp uden DKKstambog. Det er markedet, som bestemmer priserne, og på nogle populære racer ser man i perioder meget høje priser. Det lokker useriøse opdrættere/sælgere ud på markedet, mennesker som måske henter hvalpene i udlandet, hvor de nogle steder er opfostret under meget dårlige forhold, og sælger dem herhjemme som om de var ”hjemmelavede”. Det kan man som køber undgå at medvirke til ved at vælge en hvalp med DKK-stamtavle fra en DKK-registreret opdrætter. Synes man, prisen er for høj, så overvej en anden race med samme type egenskaber. Det er næsten altid muligt at finde. Man kan eventuelt få råd ved henvendelse til DKK’s information eller på www.dkk.dk/Kob-Hvalp-Hund.

hvalpe-leg

Købeloven

Hvis man skal købe en bil eller en vaskemaskine, så vil man normalt sikre sig, at man kan få en dokumentation for, hvad det er, man har købt i form af en produktbeskrivelse el.lign., og dermed også sikre sig en form for garanti. Købeloven gælder for DKK - opdrættere, ganske som den gør når du køber en vaskemaskine!

 Der sælges hvert år over 20.000 hvalpe med en DKK-stambog. Langt, langt de fleste handler ender til både købers og sælgers tilfredshed. Men skulle der opstå stridigheder, som parterne ikke selv kan løse, kan sagen indbringes for DKK’s klagenævn, hvor sagsbehandlingstiden normalt er kortere end i Forbrugerklagenævnet, som man naturligvis også har mulighed for at henvende sig til. En DKK-opdrætter har pligt til at følge afgørelser fra DKK’s klagenævn og kan blive udelukket af klubben, hvis det ikke sker.

Køber man en hund fra en person, hvor købet anses for privatkøb, så bortfalder købelovens bestemmelser og dermed også garantien!

SØRG ALTID FOR AT FÅ EN DKK kontrakt på dit hvalpekøb. "Anvendelse af DKK's købsaftale indebærer, at købelovens forbrugerkøbsregler gælder"(Seks måneders garanti og 18 måneders reklamationsret)

 
­