­
header

Inden avl - til tæveejeren

At lavet et kuld hvalpe er både hyggeligt og lærerigt, men i samme øjeblik du har besluttet dig for at lave et kuld hvalpe på din tæve, er du opdrætter og har dermed påtaget dig et meget stort ansvar, både overfor tæven og hvalpene men også overfor racen og hvalpekøberne. Dette ansvar forsvinder ikke med hvalpene når de rejser 8 uger gamle.

Kig på din tæve ganske nøje, kan hun tilføre racen noget ved at indgå i avl? Husk på at du skal kunne kigge dine hvalpekøbere i øjnene, så vær kritisk og ærlig.

Vi kan alle blive enige om, at vi hver især ejer verdens smukkeste og dejligste eksemplar af racen, men kan du ved at gennemgå din tæve, uden at svare JA til alle nedenstående spørgsmål?
  • Er hun en god racerepræsentant?
  • Besidder hun de jagtlige egenskaber, der kendetegner golden retrieveren?
  • Har hun et ønskeligt og racetypisk temperament?
  • Er hun sund og rask?

Det er en skrøne, at nervøse og aggressive tæver falder til ro efter et kuld hvalpe. Der findes ingen videnskabelige undersøgelser der beviser dette – nærmere det modsatte. En nervøs eller aggressiv tæve bør under ingen omstændigheder gå i avl, da hun ud over at videreføre sine dårlige gener, også er den eneste hund til at præge hvalpene, og chancerne for at denne prægning bliver negativ, er ganske stor.

En anden skrøne er, at tæver der ikke får hvalpe, har større sandsynlighed for at få livmoderbetændelse, der findes heller ikke her videnskabelig undersøgelser, der bevidner at tæver der har fået hvalpe, får mindre livmoderbetændelse.

Kontakt din opdrætter

Kontakt altid din opdrætter, da denne bør have en stor viden om hvalpene i det kuld din tæve er fra. Det er naturligvis vigtigt at vide, hvilke sundhedsstatus hendes søskende, halvsøskende og andre slægtninge har, inden din egen tæve får lov at indgå i avl. Din opdrætter bør også være i stand til at fortælle dig om stærke og svage side ved hendes familie.

Desuden kan din opdrætter fortælle dig om drægtighed, fødsel og opfostring af hvalpene.

Som opdrætter forventes det at du har kendskab til racen, i deres øjne er du den professionelle og jo mere viden du har, desto større respekt vil du opnå hos hvalpekøberne. Desuden forventer hvalpekøberne, at de kan henvende sig til dig, om alt mellem himmel og jord.

Kender du til racens oprindelse og historie? Hvis ikke så begynd at læse allerede nu, du kan hente en del information her på siden, men der findes rigtig mange gode bøger der bestemt er læseværdige.

En god måde at komme i gang er ved at læse om avl her på siden.

Golden Retrieverens anvendelse

Det er vigtigt, at du ved noget om golden retrieverens anvendelse, og det er ikke nok at vide, at vores race er god til at hente avisen. Hvalpekøberne har ret til, at du bibringer dem korrekt information om emnet og i særdeleshed om hvad du fokuserer på i dit opdræt. Kender du ikke til jagt og markprøve afholder Dansk Retriever Klub arrangementer næsten hver weekend, hvor du kan komme ud lære. Det optimale er dog, at du selv har erfaring med at gå på markprøve og/eller jagt med din tæve.

Racestandard


Alle racer har en standard, der beskriver hvordan et idealistisk individ af bør se ud. Naturligvis findes der ingen perfekte eksemplarer i virkeligheden og alle hunde –også din, har gode og dårlige egenskaber. Målsætningen bør dog være hos alle opdrættere, at man undgår at matche to hunde med samme dårlige egenskab og at man efterligner racestandarden mest muligt. I praksis er golden retrieveravl dog meget nuanceret, hvor nogle vælger at fokusere mest på udstillingslinier, mens andre vælger at fokusere mere på jagtlinier.

Avlsrestriktioner og sundhed.

For hver race registreret i Dansk Kennel Klub, er der forskellige avlsrestriktioner, og for golden retriever gælder, at begge forældre skal være undersøgt for følgende arvelige sygdomme; hofteledsdysplasi, albueledsdysplasi og en række øjensygdomme. Det er en god ide at sætte sig grundigt ind i reglerne i god tid før parring.

Hvilken status.

  • HD-status: A +B  kan uden videre anvendes i avl.
  • HD-status: C læs mere her
  • HD-status D+E må ikke anvendes i avl.
  • Albue-status: ALLE. Status skal blot være registreret hos Dansk Kennel Klub.
  • Øjen-status ALLE. Øjenlysningen skal blot være udført af et medlem Den Danske Dyrlægeforenings øjenpanel- for PRA og katarakt.
  • Hanhunde skal have en attest fra dyrlægen eller en autoriseret eksteriørdommer på, at han har to normalt udviklede testikler i pungen.
Har din tæve udelukkende været familiehund indtil nu, er der nogle ting der skal være i orden, inden du kan registrere og annoncere hvalpe efter hende. Har din tæve opnået en flot præmiering og kritik fra enten eksteriørdommer, markprøvedommere eller begge, vil det blive lettere for dig, at få lov at bruge en kvalitetshanhund.

Du har mulighed for, at annoncere forventede og fødte kuld på én af følgende hvalpelister, her på siden.

HVALPELISTE 1
For hvalpe efter forældre, som udover at opfylde DKK's almindelige stambogsføringskrav, tillige er præmieret på både officielle markprøver og udstillinger eller har bestået kvalifikationsprøven. Begge forældre skal være præmieret.

HVALPELISTE 2
For hvalpe efter forældre der opfylder DKK's almindelige stambogsføringskrav.

For optagelse på Dansk Kennel Klubs hvalpeliste, skal begge forældre have opnået min. 2.præmie på en officiel udstilling.

Du skal kende Dansk Kennel Klubs etiske anbefalinger


Som opdrætter i Dansk Kennel Klub forventes det at du følger Dansk Kennel Klubs og Raceledelsen For Golden Retrievers etiske anbefalinger. 

Generelt er Golden Retrieveren en sund race med lang levetid! Det en hver opdrætters pligt at arbejde for bevarelsen af ”den hele golden retriever” med hensyntagen til sundhed, temperament, apporteringslyst, vandpassion og eksteriør.

Raceledelsens generelle etiske anbefalinger

• Det påhviler enhver, der udvælger en hund til opdræt, at vurdere, om avlsdyret fysisk og mentalt er egnet til avl.
• Det skal tilstræbes, at der i avlen kun anvendes hunde, der kan parre sig naturligt samt føde og opfostre hvalpe på naturlig vis.
• Hunde med arvelige defekter bør ikke anvendes i avl.
• Parring mellem hunde nærmere beslægtet end fætter-kusine bør undgås. Det betyder, at en indavlskoefficient større end 6,25 % bør undgås.
• Avl, hvor enkelte hunde antalsmæssigt dominerer avlen inden for en race, bør undgås.

Jagt

Det er enhver opdrætters pligt;

• At værne om og forbedre racens apporteringslyst, samarbejdsvilje og vandpassion ved valg af avlspartner.
• At mindske avl af stressede og ukoncentrerede hunde.
• At informerer hvalpekøbere om racens jagtlige funktion/oprindelse.
• At udbrede information om Dansk Retriever Klubs kvalifikations- og markprøver.
• At tilskynde hvalpekøbere til at træne og afprøve deres hvalpe på Dansk Retriever Klubs kvalifikations- og markprøver.

Eksteriør

Det er enhver opdrætters pligt;

• At bevare sammenhængen mellem eksteriør og racens oprindelige funktion.
• At bevare avlen af det høje antal VG og Exc hunde der findes i dag.
• At undgå overtypning i avlen.
• At tilskynde hvalpekøbere til at udstille deres hunde i Dansk Retriever Klub og Dansk Kennel Klub.

Hvalpe og opdræt

Det er enhver opdrætters pligt;

• At sikre hvalpene en fysisk og mentalt god opvækst, herunder en god prægning.
• At give hvalpekøberne fyldestgørende oplysninger om forældredyrene
• At give hvalpekøberne information om racens jagtlige funktion, eksteriør og oprindelse.
• At sælge alle hvalpe med underskrevet købsaftale, med klausul om HD og AD fotografering.

Tæven

• Tæver skal være over 24 mdr. før avl
• Tæver bør maksimalt have 5 kuld i sin levetid - og sidste kuld inden hun fylder 8 år. Efter 2 kuld bør tæven have en pause, så mindst én løbetid ikke udnyttes til parring.
• Tæver der forløses ved kejsersnit 2 gange bør udgå af avl.
• Nervøse og ængstelige tæver bør under ingen omstændigheder indgå i avl. *

*Det er en skrøne, at nervøse og aggressive tæver falder til ro efter et kuld hvalpe. Der findes ingen videnskabelige undersøgelser der beviser dette – nærmere det modsatte. En nervøs eller aggressiv tæve vil ud over at videreføre sine dårlige gener, også være den eneste hund til at præge hvalpene. Det er ligeledes en skrøne, at tæver der ikke får hvalpe, har større sandsynlighed for at få livmoderbetændelse.

Hanhunden

• Efter en hanhunds 5 første kuld bør hans avlsværdi vurderes ud fra afkommets sundhedsmæssige resultater inden yderligere avl.

Mentalitet

• Det anbefales at der kun avles på psykisk stabile hunde da temperament er arveligt.
• Det anbefales at man lader alle avlshunde mentalbeskrive i Dansk Kennel Klub.

Læs mere om mentalbeskrivelse her

Sundhed

• Individer der har vist sig at avle væsentligt under gennemsnittet, bør udgå af avl.
• Parringer, der har givet hvalpe med alvorlige defekter, bør ikke gentages.

HD

• SU anbefaler at man generelt avler på sunde individer med hensyntagen til forældredyrenes gennemsnitlige HD-indeks, der skal være over 100. Det anbefales dog generelt, at begge forældredyr har et indeks over 100.

Eksempel:

Tævens indeks = 97
Hanhundens indeks = 130
97 + 130 divideret med 2 = 113,5
Forældredyrenes gennemsnitlige indekstal vil i dette tilfælde derfor være 113,5

AD

• SU anbefaler at man generelt avler på sunde individer.
AD er mere invaliderende end fx HD og arvbarheden er samtidig højere.
SU fraråder parring af to individer med påvist AD.

Øjne

• SU anbefaler at man generelt avler på sunde individer.
SU fraråder parring af to individer med samme arvelige øjenlidelse.

Hudlidelser & allergier

• SU fraråder al avl på individer med hudlidelser og allergier.
Allergisygdomme medfører, afhængigt af symptomernes sværhedsgrad, generel nedsat livskvalitet.

Epilepsi

• SU fraråder al avl på hunde med epilepsi.
(Denne lidelse ses heldigvis sjældent hos racen.

Dansk Kennel Klubs Etiske Anbefalinger for opdræt

Nedenstående anbefalinger er DKK's etiske anbefalinger. Specialklubbernes etiske anbefalinger kan du finde på specialklubbernes hjemmeside, som du kan finde her på hjemmesiden under "DKK adresser" og herefter ”Specialklubber”

  • Det påhviler enhver, der udvælger en hund til opdræt, at vurdere, om avlsdyret fysisk og mentalt er egnet til avl.
  • Det skal tilstræbes, at der i avlen kun anvendes hunde, der kan parre sig naturligt samt føde og opfostre hvalpe på naturlig vis.
  • En tæve bør maksimalt have 4-5 kuld i sin levetid - og sidste kuld inden tæven fylder 8 år. Efter 2 kuld bør tæven have en pause, så mindst én løbetid ikke udnyttes til parring.
  • Hunde med arvelige defekter bør ikke anvendes i avl. Parringer, der har givet hvalpe med alvorlige defekter, bør naturligvis ikke gentages.
  • Parring mellem hunde nærmere beslægtet end fætter-kusine bør undgås. Det betyder, at en indavlskoefficient større end 6,25 % bør undgåes.
  • Avl, hvor enkelte hunde antalsmæssigt dominerer avlen inden for en race, bør undgås.
  • Så længe hvalpen er i opdrætterens varetægt, skal denne sikre hvalpene en fysisk og mentalt god opvækst, herunder en god prægning.
  • Opdrætteren bør give hvalpekøberne fyldestgørende oplysninger om forældredyrene og om racens egenskaber og behov.
  • Både opdrætter og hanhundeejer bør følge afkommets udvikling til voksne hunde og derudfra løbende vurdere deres avlsdyr.

Parring

Er du nået så langt i dine overvejelser at du har bestemt dig for et kuld hvalpe ved tævens næste løbetid og ikke har fundet en egnet hanhund endnu, kan du kigge på vores hanhundeliste og evt. henvende dig til raceledelsen eller sundhedsudvalget, der kan give dig råd, vejledning og almindelig information om hanhundene. Vær ude i god tid og vent ikke med at bestemme hanhund til tæven er gået i løbetid. Besøg gerne hanhunden inden parring, så du kan danne dig et indtryk af hans udseende, temperament og brugsegenskaber. Du skal naturligvis stille ligeså høje krav til hanhunden, som dem du stiller til din egen tæve. Har hanhunden lavet hvalpe tidligere, kan du hente information om disse på www.hundeweb.dk

Hav parringsaftalen på plads inden parring, så du ved hvor meget du skal betale i parringsgebyr. Når tiden er inde til parring, er det normal kutyme, at tæveejeren kommer til hanhundeejeren. Har du indgået aftale om det modsatte, er det normalt at tæveejeren afholder hanhundeejerens udgifter i forhold til rejsen. Er det første gang din tæve skal parres, skal du afsætte rigtig god tid, selvom golden retrieveren er en naturlig race, der normalt reproducerer sig selv uden problemer, bliver det altid noget rod, hvis man prøver at forcere noget.

Efter parring

Efter parringen kommer en lang ventetid og der findes visse tegn på drægtighed som du selv kan observere, fx har en del tæver morgenkvalme i 3 og/eller 5 drægtighedsuge, det sikreste er dog at lade tæven scanne af en dyrlæge. Dyrlægen kan se fostrene allerede på ca. 18 dagen, scanningen er en sikker og ufarlig metode til at bestemme om tæven er drægtig, men kontakt din dyrlæge for flere informationer om scanning, ormekure, husapotek med mere, i god tid inden fødslen.

Vær opmærksom på at der findes hundeforsikringer der ikke dækker hvalpe og opdræt.

Selve fødslen vil vi ikke komme ind på, men også her findes der mange gode bøger om emnet. På dyrlæge Birgitte Schjøths hjemmeside kan du finde en huskeliste. Birgitte har skrevet en næsten uundværlig bog der hedder Hvalpe På Vej, den er udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket.

Fra 3. leveuge begynder den vigtige prægningsperiode, det er nu hvalpene lærer hvilken art de tilhører og det er ligeledes i denne periode meget vigtigt at hvalpene har så meget kontakt med mennesker som muligt. Hvalpene skal naturligvis have fred til at spise og sove, men de skal frem til de er 8 uger håndteres dagligt af mennesker. Prægningsperioden fortsætter frem til hvalpens 12. leveuge og din prægning har afgørende betydning for hvordan hvalpen vil opføre sig over for andre hunde og mennesker resten af dens liv. Du kan finde meget god litteratur om dette på biblioteket.

Hvalpene skal naturligvis registreres i Dans Kennel Klub, det er en smagssag om du vælger at registrere hvalpene med det samme eller venter til Dansk Kennel Klubs tidsfrist der siger 3 uger. Alle hvalpe i kuldet skal registreres.

På registreringsblanketten skal du udfylde informationer om både tæve, hanhund og navne på hvalpene. Du skal selv finde på navne, eneste krav er, at navnet ikke må fylde mere end 35 bogstaver. Husk at hanhundeejeren skal underskrive blanketten inden, du sender den ind.

Raceledelsens forslag til købsaftaler og kontrakter finder du her

Dansk lovgivning siger at alle hunde skal være ID-mærkede, registrering i Dansk hunde Register sker automatisk når du sender registreringsblanketten ind, du skal blot angive, om du vil lade hvalpene chipmærke eller tatovere.


­