­
header
Racens oprindelse og Historie

Golden Retrieveren blev fremavlet i det Skotske højland, i slutningen af 1800 tallet, og det var Dudley Marjoribanks, senere kendt som Lord Tweedmouth, der ønskede at fremavle en super retriever der passede til det skotske klima, terræn og vildtarter.

De første beretninger om racen, var om Lord Tweedmouth’s indkøb af 8 russiske cirkushunde. Disse 8 hunde skulle efter sigende være ca. 70 cm over skulderen og med tyk bølget pels i forskellige lyse nuancer. Deres arbejdsglæde, udseende og rolige sind skulle have imponeret Lord Tweedmouth, der brugte de 8 cirkushunde til eftersøgning af hjorte på hans gods Guisachan.

I 1952 blev versionen om racens russiske rødder effektivt modbevist, da den 6. Earl af Ilchester, grand nevø til Lord Tweedmouth, offentliggjorde avlsbøger der omhyggelige havde optegnelser over alle hunde holdt på Guisachan. Man fandt ingen noter om russiske cirkushunde, men man fandt derimod notater om Nous, der var den eneste gule hvalp i et ellers sort kuld Wavycoated Retrievere. I 1868 blev Nous parret med Belle, en Tweed Water Spaniel ( en nu uddød race) og dette kuld resulterede i flere gule hvalpe og disse blev grundstammen til de golden retrievere vi kender i dag

Fra den første parring I 1868 til den sidste I 1989 beholdt man på Guisachan enkelte hvalpe, nogle blev foræret til Skytter på nabogodser, andre til venner og bekendte I Skotland og England.

De første golden retrievere blev udstillet i 1908, de var ejet af Viscount Harcourt, de blev udstillet på Cruft’s og The Crystal Palace, selvom racen endnu ikke var anerkendt som en selvstændig race. I 1906 fik Mrs Charlesworth hendes første golden retriever, en tævehvalp uden stamtavle hun kaldte Normanby Beauty. Hun viste sig hurtigt at være en både intelligent og en utrættelig jagthund. I 1908 blev hun parret med Culham Brass og i 1909 sluttede Mrs Charlesworth sig til Viscount Harcourt's og de var på det tidspunkt de eneste der udstillede "yellow retrievers". I 1909 blev der stillet 8 yellow retrievers på Cruft's og i 1910 var antallet 10.

I 1910 gik en lille gruppe af engagerede golden opdrættere sammen om at fremme viden og interesse om den gule retriever, og det resulterede anerkendelsen af race og i grundlæggelsen af The Golden Retriever Club i 1911. Dengang var det samme lille gruppe mennesker der udstillede på alle de udstillinger man havde råd og mulighed for at deltage på. På forholdsvis kort tid blev også et par goldens opdaget på markprøver, ganske enkelt fordi dommerne ikke kunne overse det formidable arbejde, de gule retrievere præsterede i marken.

Golden retriever blev stadig avlet på licens fra The Kennel CLub da 1. verdenskrig brød ud, og selvom der ikke blev afholdt markprøver, blev der afholdt enkelte udstillinger indtil 1917, hvor antallet af hunde på Cruft's var hele 70 hunde.

Da man genoptog afholdelse af markprøver og udstillinger i mellemkrigsårene, steg racens popularitet mærkbart, med mange nye opdrættere. Antallet af registrerede hunde nåede 120 hvalpe i 1920, og dette tal steg støt indtil man i 1938 havde 1073 hvalpe registreret. The Golden Retriever Club afholdt i 1921 de første racemarkprøver, selvom racen på dette tidspunkt allerede havde bevist, at de kunne konkurrere på blandede prøver også. På Cruft's deltog der i 1921 kun 34 hunde, men dette ændrede sig drastisk da man i 1927 kunne tælle 263 på Cruft's. Dette antal forblev det højeste indtil afslutningen af 2.verdenskrig.

At racen for alvor var ved at blive populær bevidner eksporten af hund, allerede i 1930 blev der eksporteret hunde til blandt andet Canada, USA, Sydamerika, Indien, Kenya, Frankrig, Belgien og Holland.

Da man i 1911 havde udarbejdet racestandarden, havde man ikke tilladt den meget lyse farve, og i 1920'erne var lyse goldens ikke særskilt populære, man ville derimod have meget mørke og røde goldens. Da den lyse farve igen blev populær i starten af 30'erne indså man at man havde lavet en fejl ved at udelukke en af de originale farver. Racestandarden blev i 1936 ændret til at alle nuancer af gylden eller creme, hverken rød eller mahognifarvet var de tilladte farver.

De første golden retrievere i Danmark blev importeret i 1958 af en kennel der ikke længere eksisterer, og i 60’erne blev der af forskellige opdrættere importeret mere end 40 hunde fra England, som ikke kom til at sætte deres præg på avlen, men måske nok på bybilledet. I 1960 blev der stambogsført 13 hunde og i 1975 nåede registreringerne sit højdepunkt med knap 3300 hvalpe. I dag registreres der ca. 1100 -1300 hvalpe årligt
 
­